Højby Skole er lige nu med i to internationale Erasmusprojekter, der involverer elevudveksling. Disse projekter kaldes KA229 projekter og er finansieret af EU. Det særlige ved disse projekter er, at de elever, der deltager får mulighed for at besøge andre lande, hvor de skal bo hos en værtsfamilie. Dermed får de en helt særlig mulighed for at opleve landets kultur på nært hold.
Update februar 2022:
Det internationale arbejde på Højby Skole har ligesom alt andet været påvirket af Corona-situationen og de rejserestriktioner, der har været forbundet med det, fortsætter arbejdet med projekterne Eco-logic og YEAH. Vi har dog søgt om udsættelse i begge projekter, for på den måde at sikre, at vores elever får muligheden for at komme ud at opleve andre lande og deres kultur.
Vi har siden 1. nedlukning haft adskillige online-aktiviteter med de andre deltagere i projekterne.
Vi har eksempelvis haft julemøder, hvor eleverne har fortalt de andre lande om de danske traditioner og skikke. Vi har præsenteret vores lande og deres vigtige seværdigheder, ligesom vi har lavet et projekt om vandforhold i vores land, som vi ligeledes præsenterede online. Det har faktisk fungeret meget godt, men det bliver fantastisk endelig at kunne rejse ud i verden igen og opleve det, der er projekternes egentlige formål: At føje nuancer til jeres børns syn på verden og at give dem oplevelser for livet!
Eco-logic
Projektet “Eco-logic” handler om bæredygtighed og om at være en aktiv medborger i lokalsamfundet. Det er et udvekslingsprojekt, hvor 6.a fra Højby Skole samarbejder med skoleklasser fra Grækenland, Italien, Portugal og Litauen.
Sidst i februar 2020 var den første gruppe af elever på udveksling til Volos i Grækenland, det var en spændende oplevelse for eleverne at opleve, hvordan en græsk skole fungerer i forhold til en dansk. På turen til Grækenland fik eleverne mulighed for at deltage i traditionel græsk dans, opleve teater, lave en vox-pop om lokalbefolkningens syn på bæredygtighed, lave friser om bæredygtighed og så besøgte vi Meteora, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Det var en kæmpe oplevelse og 6.a glæder sig meget til, at næste hold kan rejse ud og få en på opleveren!
Update januar 2022:
I december skulle en gruppe piger fra 7.a have været afsted til Portugal med projektet ”Eco-logic”, datoerne faldt desværre indenfor den seneste nedlukning, og vi kunne derfor ikke komme afsted. Vi deltog dog online en enkelt dag, hvor pigerne fik præsenteret sig, og det arbejde de havde lavet i forbindelse med projektet for eleverne fra Portugal, Litauen, Grækenland og Italien.
Fra d. 3.-9. april skal vi være værter for 20 elever fra projektets øvrige lande. De vil skulle bo hos værtsfamilier.
YEAH - Youth enjoy to be healthy and active
YEAH er også et såkaldt KA229 projekt, der handler om elevers trivsel og både ud fra et fysisk og et mentalt perspektiv. I projektet samarbejder Højby Skole med skoler i Italien, Spanien, Slovenien og Litauen. På Højby Skole er det 6.b, der repræsenterer Danmark i projektet. Det særlige ved KA229-projekter er, at de elever der er involveret i projektet får mulighed for at besøge de andre lande, der er med i projektet sammen med deres lærere. Grundet Covid-19 er rejseaktiviteter naturligvis udsat, til vi igen kan færdes trygt også på tværs af grænser.
Det betyder dog ikke, at vores arbejde og kommunikation med de andre lande er sat på pause. Inden jul lavede to modige elever fra 6.b en meget fin præsentation af danske juletraditioner over google meet. Over 100 elever og lærere fra de involverede lande deltog! Vi har også afholdt en konkurrence om, hvilket logo projektet skulle have, som Spanien vandt med deres logo, som man kan se ovenfor og vi har afholdt et online møde, hvor eleverne præsenterede berømte citater. I dette projekt arbejder bruger vi portalen eTwinning til at vise vores arbejde og på sigt, skal eleverne også kommunikere med hinanden på eTwinning, så de kan lære hinanden at kende, inden de skal mødes.
Update januar 2022:
Tove Hedegaard Rasmussen og Ann Arleth var så heldige at nå at komme til Manerbio i Lombardiet på en 3-dages koordinatortur i oktober, hvor vi fik planlagt de fremtidige rejser med elever og samtidig blev klogere på: ”Video making and storytelling”, der var en del af programmet for turen.
D. 10.2. går vi igen online med Spanien, Italien, Litauen, Slovenien og Italien, med det formål at introducere eleverne for hinanden i forbindelse med projektets første elevrejser, der finder sted i Danmark 14.-19. marts. De fleste af eleverne vil skulle bo hos værtsfamilier fra 7.b, men nogle lande har fortsat så strikse restriktioner, at deres elever skal bo på hotel.