Antimobbestrategi 

- trivselsstrategi med handleplan for Højby Skole
 

Højby Skoles mål er at skabe en åben og inkluderende atmosfære som basis for et sundt, trygt og udviklende læringsmiljø. Skolen danner ramme om fællesskaber, hvor alle skal føle sig som en del af et positivt fællesskab, hvor man bliver set, hørt og forstået. 

Højby Skole ønsker at være fri for mobning. Mobning er et problem, der vedrører både elever, lærere, pædagoger, ledelse og forældre. På Højby Skole arbejder vi løbende med forebyggende indsatser for at sikre elevernes trivsel og for at give børnene redskaber til at hindre, at godmodige drillerier udvikler sig til mobberi under samvær eller på digitale medier.  

I Højby Skoles antimobbestrategi kan man læse definitioner og eksempler på, hvad mobning er, hvordan vi arbejder med at minimere omfanget af mobning - og hvad der vil blive gjort fra skolens side, hvis mobning konstateres. 

Definitioner - fra godmodige drillerier til mobning

I samværet mellem mennesker kan godmodige drillerier udvikle sig over mobning til fysisk eller psykisk vold. Det er derfor vigtigt at definere, hvad de enkelte trin i en sådan konfliktoptrapning kan bestå af. Samtidig er det vigtigt at være bevidst om, at mobning både kan finde sted, når to eller flere personer er til stede i samme rum - og via digitale medier, når man er adskilt. 

Konflikter er uoverensstemmelser, som giver frustrationer i og mellem mennesker. Som udgangspunkt mener vi, at konflikter er et grundvilkår, når mennesker mødes. Når vi støder på konflikter i vores hverdag, arbejder vi i fællesskab hen imod, at alle parter kan være medspillere i at nedtrappe konflikten, således at der opnås en fælles løsning. Kun på den måde kan alle lære af situationen og blive bedre rustet til at håndtere fremtidige konflikter. 

• Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger - også på digitale medier - der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri behøver som udgangspunkt ikke at have en negativ betydning for afsenderen, men kan få det, hvis modtageren opfatter det sådan. Drillerier kan være hårde, men formålet er ikke udelukkelse fra fællesskabet. 
• Mobning er, når en person føler sig ekskluderet eller udsat for negative fysiske eller psykiske handlinger, kommentarer eller sladder gentagne gange over en vis tid. Mobning kan udføres af én eller flere personer, og handlingen medfører, at den enkelte mod sin vilje ekskluderes fra en gruppe. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept. Hvis man som tilskuer ikke siger fra over for mobning, kan man indirekte være med til at legitimere handlingen.  
• Digital mobning kan udføres som en selvstændig handling eller som en del af mobberi, der udføres ved elevernes samvær i eller uden for skolen. Digital mobning er grundlæggende det samme som mobning under samvær, men kan ofte fortsætte og optrappes uden for skoledagen. Digital mobning kan være vanskelig at opdage og følge fra omgivelserne, da handlingerne foregår nærmest i det skjulte på digitale medier, som skolens personale og forældre ikke nødvendigvis har adgang til. Læs evt. mere om digital mobning her: https://dcum.dk/undersoegelser/digitalmobning
• Vold kan både have en psykisk og en fysisk dimension. Bag handlingen ligger en forsætlig intention om at skade et andet menneske. 
• Psykisk vold er verbale eller digitale trusler om vold og anden bevidst forulempende eller krænkende adfærd, hvor der ikke er en direkte fysisk kontakt mellem parterne. Dette kan have udtryk af overvågning, stalking, krænkende udtalelser samt trusler, som er rettet mod den forurettede, dennes familie, venner eller ejendele. Eksempler på trusler kan være signaler med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger. Psykisk vold kan også udøves via digitale medier.
• Fysisk vold er et fysisk angreb mod kroppen. Dette kan være i form af niv, bid, krads, spyt, træk i hår, spark, slag med eller uden genstande, skub, benspænd, fastholdelse, indelukning, kast med genstande såvel som kvælningsforsøg eller knivstik.  

Handlingsplan - hvordan skaber vi bedre trivsel og forebygger mobning?

Lærere, pædagoger og forældre skal samarbejde om at udvikle elevernes evner til at indgå i fællesskaber ved: 

• løbende at arbejde med klassens fællesskab og samværsformer for at fremme trivslen for alle.
• at træne og udvikle sociale kompetencer og ansvarlighed. 
• at understøtte og fremme relationer og venskaber mellem eleverne i og uden for skolen.
• at skabe rammer, så eleverne lærer at håndtere konflikter. 
• at have fokus på god digital opførsel gennem undervisning i og arbejde med digitale medier.
• at have fokus på dialog og gensidig information mellem skole og hjem.

I skolen arbejder vi med at udvikle elevernes evne til:

• at lytte til hinanden.
• at respektere og acceptere hinandens forskelligheder.
• at det er i orden at være uenige, og at det er muligt at tale om problemer og indgå kompromisser.
• at respektere hinandens grænser og ikke mindst at turde kræve, at andre respekterer ens egne grænser.

Til at understøtte alle elevers trivsel er inklusions-vejledernes opgave:

• at lave trivselsforløb i klasser.
• at holde oplæg i klasser og til forældremøder.
• at have samtaler med enkeltelever og grupper.
• at vejlede lærere og pædagoger.
• at undersøge undervisningsmiljøet i klasser i samarbejde med klassens lærere og pædagoger efter behov.

Eksempler på andre aktiviteter, der er understøtter trivsel på tværs af alle klassetrin:

• Procedure for overlevering, når eleverne skifter hus, lærere og pædagoger
• Legepatrulje for 0.- 3. årgang. Elever fra mellemtrinnet organiserer lege med elever fra indskolingen.
• Venskabsklasser, så alle i et skoleforløb kommer til at opleve at have været ”lille ven” og ”store ven”.
• Miniby, hvor alle elever arbejder på tværs af klassetrin.
• Forældre kan understøtte trivselsarbejdet ved fx:
• at hjælpe barnet til at have bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 
• at  have fokus på ”usynlige” kammerater i barnets klasse. 
• at snakke med barnet om klassens legefællesskaber.
• at prioritere barnets deltagelse i børnefødselsdage.
• at prioritere deltagelse i klasse-arrangementer i og udenfor skolen.
• at tale positivt om skolens personale, klassekammeraterne og deres forældre. 
• at støtte op om skolens arbejde med trivsel.
   

Mobning/ vold håndteres ved:

• at læreren/pædagogen har en eller flere samtaler med de involverede parter, hvor konfliktens elementer afdækkes.
• at læreren/pædagogen har en eller flere samtaler med de involveredes forældre.
• at teamet udarbejder en handleplan med indsatser, der understøtter konfliktnedtrapning.
• at teamet orienterer ledelse, forældre, øvrige lærere/pædagoger på årgangen/i huset.
• at skolen efter behov
  • indkalder til ekstra forældremøder med hele eller dele af forældregruppen.
  • inddrager inklusionsvejleder, skolepsykolog, sundhedsplejerske, sociale myndigheder eller andre efter behov.
• at der aftales opfølgning på forløbet og justering af handleplanen.

Link til Odense Kommunes beredskabsplan

Læs mere om forebyggelse og bekæmpelse af mobning i folkeskolen her: 

http://www.alleforenmodmobning.dk/wp-content/uploads/2016/08/Grundskole_Pixie_4k.pdf

Revideret i Skolebestyrelsen 15. januar 2020