Antimobbestrategi - trivselsstrategi med handleplan for Højby Skole

Værdier og formål

Højby Skole ønsker at være fri for mobning. Mobning er et problem, der vedrører både elever, lærere, pædagoger, ledelse og forældre. På Højby Skole arbejder vi løbende med forebyggende indsatser for at sikre elevernes trivsel og for at give børnene redskaber til at hindre, at godmodige drillerier udvikler sig til mobberi under samvær eller på digitale medier.  

I Højby Skoles antimobbe-strategi kan man læse definitioner og eksempler på, hvad mobning er, hvordan vi arbejder med at understøtte elevernes trivsel - og hvad der vil blive gjort fra skolens side, hvis mobning konstateres. 

Definitioner - fra godmodige drillerier til mobning

Det er vigtigt, at man skelner mellem mobning og konflikter. Konflikter opstår på baggrund af uenigheder. Konflikter er uoverensstemmelser, som indebærer spændinger og giver frustrationer i og mellem mennesker. Som udgangspunkt mener vi, at konflikter er et grundvilkår, når mennesker mødes. I en skole, hvor mange forskellige mennesker færdes i et dagligt samvær og fællesskab, er konflikter uundgåelige. Når vi støder på konflikter i vores hverdag, arbejder vi i fællesskab hen imod, at alle parter kan være medspillere i at nedtrappe konflikten, således at der opnås en fælles løsning. Kun på den måde kan alle lære af situationen og blive bedre rustet til at håndtere fremtidige konflikter. 

• Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger - også på digitale medier - der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri behøver som udgangspunkt ikke at have en negativ betydning for afsenderen, men kan få det, hvis modtageren opfatter det sådan. Drillerier kan være hårde, men formålet er ikke udelukkelse fra fællesskabet. 
  
  

• Mobning er et gruppefænomen. Der kan også foregå udstødelseshandlinger mellem enkeltpersoner, men når det er mobning, foregår disse handlinger i og omkring et gruppefællesskab. Udstødelseshandlingerne får systematisk karakter. Der er tale om et sæt store og mindre handlinger, der i sin helhed signalerer ”du er ikke med her”. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobning foregår i en social sammenhæng, hvor eleven ikke kan trække sig. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept. Hvis man som tilskuer ikke siger fra over for mobning, kan man indirekte være med til at legitimere handlingen. Mobning udspringer ikke primært af egenskaber i det enkelte barn, men af den dynamik, der kan opstå i en gruppe, hvis de ikke har noget positivt meningsskabende at være fælles om.
  
  

• Digital mobning kan udføres som en selvstændig handling eller som en del af mobberi, der udføres ved elevernes samvær i eller uden for skolen. Digital mobning er grundlæggende det samme som mobning under samvær, men kan ofte fortsætte og optrappes uden for skoledagen. Digital mobning er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til, at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred.
  Mobningen kan foregå via blogs, hjemmesider, forskellige typer af digitale netværk, e-mail, SMS, MMS eller videoklip, som lægges ud på nettet.
  Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt ud på nettet, kan meget hurtigt spredes til mange. Det kan være meget vanskeligt at slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted.
  Ved digital mobning kan mobberne i høj grad være anonyme, og mobbeofret kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt.”

Læs evt. mere om digital mobning her: https://dcum.dk/undersoegelser/digitalmobning 

• Vold kan både have en psykisk og en fysisk dimension. Bag handlingen ligger en forsætlig intention om at skade et andet menneske. 
  
  

• Psykisk vold er verbale eller digitale trusler om vold og anden bevidst forulempende eller krænkende adfærd, hvor der ikke er en direkte fysisk kontakt mellem parterne. Dette kan have udtryk af overvågning, stalking, krænkende udtalelser samt trusler, som er rettet mod den forurettede, dennes familie, venner eller ejendele. Eksempler på trusler kan være signaler med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger. Psykisk vold kan også udøves via digitale medier.
  
  

• Fysisk vold er et fysisk angreb mod kroppen. Dette kan være i form af niv, bid, krads, spyt, træk i hår, spark, slag med eller uden genstande, skub, benspænd, fastholdelse, indelukning, kast med genstande såvel som kvælningsforsøg eller knivstik.  

Handlingsplan - hvordan skaber vi bedre trivsel og forebygger mobning

• løbende at arbejde med klassens fællesskab og samværsformer for at fremme trivslen for alle.

• at træne og udvikle sociale kompetencer og ansvarlighed. 

• at understøtte og fremme relationer og venskaber mellem eleverne i og uden for skolen.

• at skabe rammer, så eleverne lærer at håndtere konflikter. 

• at have fokus på god digital opførsel gennem undervisning i og arbejde med digitale medier.

• at have fokus på dialog og gensidig information mellem skole og hjem.

• Konkrete eksempler fra vores hverdag
  • Skoleprojekter på tværs af alle klasser - fx Miniby, hvor elever arbejder sammen på tværs klassetrin, først og fremmest med fokus på trivsel, fællesskab og tryghed på tværs

  • Venskabsklasser, hvor store elever støtter og samarbejder med de mindre elever, så alle i et skoleforløb kommer til at opleve at have været ”lille ven” og ”store ven”.

  • Juleklippedag - fokus på trivsel på tværs af klasser

  • Fællessamlinger for alle elever på hele skolen - fokus på samvær ud fra fælles normer

  • Procedure for overlevering, når eleverne skifter hus, lærere og pædagoger - fokus på at skabe tryghed og at sikre relevant viden overbragt

  • Legepatrulje for 0.- 3. årgang. Elever fra mellemtrinnet organiserer lege med elever fra indskolingen med fokus på fællesskab på tværs af årgangene

  • Årgangssamarbejde - fokus på at skabe både faglige og sociale relationer for alle elever

  • Arbejde med “Digital dannelse”
    • løbende indsatser i den daglige undervisning - fokus på at begå sig på bedste vis på digitale medier

• ud fra elevernes behov for støtte til at begå sig på de sociale medier

• ud fra fagenes formål om digitalt arbejde 

• Forældremøder med fokus på klassetrivsel og forældres mulighed for at understøtte og bakke op herom - herunder inddragelse af eksterne samarbejdspartnere, fx SSP. Indholdet kan fx være hvordan forældrene kan hjælpe ved 
  • at hjælpe barnet til at have bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 

  • at have fokus på ”usynlige” kammerater i barnets klasse. 

  • at snakke med barnet om klassens legefællesskaber.

  • at prioritere barnets deltagelse i børnefødselsdage.

  • at prioritere deltagelse i klassearrangementer i og udenfor skolen.

  • at tale positivt om skolens personale, klassekammeraterne og deres forældre. 

  • at støtte op om skolens arbejde med trivsel.

I skolen arbejder vi med at udvikle elevernes evne til:

• at lytte til hinanden.

• at respektere og acceptere hinandens forskelligheder.

• at det er i orden at være uenige, og at det er muligt at tale om problemer og indgå kompromisser.

• at respektere hinandens grænser og ikke mindst at turde kræve, at andre respekterer ens egne grænser.

• at understøtte elevernes digitale liv gennem arbejdet med mangfoldige fællesskaber i skolen.

• konkrete eksempler fra vores hverdag
  • indskolingen anvender “Fri for mobberi” løbende hen over skoleåret

  • det daglige arbejde tager afsæt i Odense kommunes dannelsesstrategi med fokus på mod, vedholdenhed, nysgerrighed og medmenneskelighed.

  • klassedrøftelser med fokus på at styrke klassefællesskabet - samtalerne kan handle om
    • at rumme hinanden og at hjælpe hinanden og derved styrke hinandens kompetencer

    • konflikthåndtering - eleverne ved hvordan de skal reagere og hvor de skal henvende sig, når de oplever en uløselig konflikt

    • forskelligheder i klassen og rummeligheden herom - alle skal vide, at det er et fælles anliggende, at alle i klassen trives

    • bevidsthed om egne og andres grænser - herunder evnen til at sige fra

    • skabe oplevelser, der styrker klassens fællesskab - fx fodboldturneringer, udflugter mm

  • arbejdet tager afsæt i den anerkendende udforskning

Til at understøtte alle elevers trivsel er inklusionsvejledernes opgave:

• at lave trivselsforløb i klasser.

• at holde oplæg i klasser og til forældremøder.

• at have samtaler med enkeltelever og grupper.

• at vejlede lærere og pædagoger.

• at undersøge undervisningsmiljøet i klasser i samarbejde med klassens lærere og pædagoger, samt effektuere indsatser efter behov.

Mobning/ vold håndteres ved:

• at ledelsen sikrer en afdækning af problematikkerne med på henblik på en konkret handlingsplan inden for 10 arbejdsdage efter at have fået information om bekymring for mobning.
  • ledelsen afholder akut-møde med teamet, hvor der aftales
    • hvem der er tovholder på processen

    • hvilke opgaver alle parter skal løse

    • dato og metode for opfølgning og evaluering.

• at handleplanen udarbejdes i samarbejde mellem ledelse og det aktuelle team, så vi sikrer en præcis indsats. Handleplanen indeholder følgende elementer efter behov
  • at læreren/pædagogen har en eller flere samtaler med de involverede parter, hvor konfliktens elementer afdækkes.

  • at læreren/pædagogen har en eller flere samtaler med de involveredes forældre.

  • at teamet udarbejder en handleplan med indsatser, der understøtter konfliktnedtrapning.

  • at teamet orienterer ledelse, forældre, øvrige lærere/pædagoger på årgangen/i huset.

  • at skolen efter behov
    • indkalder til ekstra forældremøder med hele eller dele af forældregruppen.

    • inddrager inklusionsvejleder, skolepsykolog, sundhedsplejerske, sociale myndigheder eller andre efter behov.

  • at der aftales opfølgning på forløbet og justering af handleplanen.

Ledelsens tiltag for at sikre at strategien anvendes

• Ledelsen sikrer at alle personaler kender “Antimobbestrategien” og arbejder ud fra den

• Ledelsen deltager på teammøder og vurderer om der er behov for en yderligere indsats

• Ledelsen tager straks kontakt til teamet, hvis der er rettet en forældrebekymring direkte til ledelsen, hvorefter arbejdet med handleplanen (se ovenstående) sikres iværksat
  
  

Strategien er udarbejdet med baggrund i Undervisningsmiljøloven §1.C

Læs mere om forebyggelse og bekæmpelse af mobning i folkeskolen her: 

Revideret i Skolebestyrelsen 2. maj 2024