Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores skole

Højby Skoles historie går langt tilbage i tiden, og der har faktisk været skole her siden 1740, så skolen har i mange år været et omdrejningspunkt for livet i Højby og omegn.

Skole i 280 år

Den første skole i Højby blev opført i 1740, da Justitsrådinde Ivars til Hollufgård lod bygge et nyt skolehus. Dette lå ved kirken, der hvor den nyeste del af kirkegården ligger i dag.

Siden flyttede skolen til den anden side af vejen, der hvor lokalhistoriskarkiv og sundhedsplejersken i dag huserer. Herfra har Højby Skole gennem årene udviklet sig; den sidste udbygning blev indviet den 9. maj 1980. Skolen er løbende blevet renoveret, og i 2017 blev Huggehuset, der rummer alle vores kreative fag, indviet efter en total gennemrenovering, og i 2019/20 fik skolen skiftet store dele af taget.

Skolen i dag

Skoen er i dag en af Odense Kommunes flotteste skoler med rigtig gode faciliteter, og det gælder både ude og inde. Vi er begunstiget med masser af plads, luft og mange muligheder for at lave et fysisk godt læringsmiljø, der understøtter vores undervisning på bedste måde. Alt i alt er vi stolte af vores skole, og de fysiske rammer vi kan tilbyde vores elever.