Trivselsplan for Højby Skole

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”

K.E. Løgstrup (Den etiske fordring, 1957)

Højby Skole afspejler det mangfoldige samfund, der omgiver os i nærmiljøet. Vi forsøger at skabe en åben og tolerant atmosfære for at fremme et sundt, trygt og udviklende læringsmiljø - en inkluderende skole med engagerede børn og voksne.

Skolen skal være et sted, hvor alle trives godt og med hinanden.

Skolen danner ramme om fællesskaber og ønsker at være fri for mobning, derfor arbejder vi blandt andet løbende med vores elevers trivsel. Mobning er et problem, der vedrører os alle – elever, lærere, pædagoger, ledelse og forældre, og alle har et ansvar for at løse det i fællesskab. Vores indsats på skolen kræver opbakning.

Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen. Det er ikke først, når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Med denne handleplan ønsker vi at give indblik i vores forebyggende arbejde samt handlemuligheder, når mobning opleves.

Definitioner

Det kan ofte være svært at skelne mellem konflikter, drillerier, mobning, fysisk og psykisk vold. Derfor anvender vi følgende definitioner:

Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider. Konflikter kan man vokse af og blive klogere af, når man lærer at løse dem.

Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.

Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes uden for fællesskabet.

Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af.

Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, de er indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis mobningen skal til livs.

Fysisk vold er angreb mod kroppen, f.eks. overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt, hvor der ligger en bestemt intention om at skade et andet menneske bag handlingen.

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, f.eks. trusler på livet, trusler, der vedrører den truedes familie eller venner eller trusler, der vedrører den truedes ejendele.

Trusler kan udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger.

Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via digitale medier, hvilket er et område med et særligt fokus, idet vi gennem året arbejder med digital dannelse på særlige projektdage på alle årgange.

Hvad gør vi for at skabe bedre trivsel og dermed forebygge mobning?

Teamet omkring årgangen skal sammen med forældrene være med til at udvikle elevernes sociale kompetencer og ansvarlighed.

Teamet omkring årgangen skal være med til at skabe rammer, så eleverne trives:

• Årgangen udarbejder sociale spilleregler for trivsel og mod mobning

• Lærere og pædagoger fremmer nye relationer og venskaber mellem eleverne

• Lærere/pædagoger fremmer god opførsel og etik ved brug af sociale netværk og mobiltelefoner blandt vores elever

• Alle i og omkring klassen har pligt til at tage hånd om problemer, når de opstår

• Årlige forældremøder og skole-hjem-samtaler, hvor der blandt andet tales om elevens trivsel

 

Der afholdes forskellige møder med eleverne som et værktøj til udvikling af elevernes sociale kompetencer. I Øst- og Nordhuset er der også ugentligt møde for hele huset for at styrke fællesskabet og trivslen med fokus på samværsnormer, konkrete informationer og dialog.

På møderne lærer eleverne:

• At lytte til hinanden

• At respektere og acceptere hinandens forskelligheder

• At det er i orden at være uenige, og at det er muligt at tale om problemer og indgå kompromisser

• At respektere hinandens grænser og ikke mindst at turde kræve, at andre respekterer deres

Dette er medskabende til, at alle trives i fællesskabet. Netop derigennem er møderne velegnet til at forebygge mobning. På klassemødet er det vigtigt at arbejde med konkrete klasseproblematikker samt normer for opførsel. Disse samværsnormer revideres årligt.

 

Vi har i det daglige fokus på vores elevers trivsel og derfor prioriteret at have inklusionsvejledere på skolen.

Vores vejledere:

• Laver trivselsforløb i klasser

• Holder oplæg

• Har samtaler med enkeltelever og grupper

• Vejleder lærere og pædagoger

• Fungerer som sparringspartner for teams

• Undersøger undervisningsmiljøet løbende i udvalgte klasser/årgange, udover den store årlige undervisningsmiljøundersøgelse

 

Andre tværgående aktiviteter, der er medskabende til trivsel:

• Procedure for overlevering, når eleverne skifter hus og lærere/pædagoger

• Legepatrulje for 0.- 3. årgang har vi etableret i den store pause. Det er vores 6. årgang, der står for dette

• Eleverne har sociale og faglige arrangementer på tværs af klasser, årgange og huse

• Venskabsklasser, så alle i et skoleforløb kommer til at opleve at have været ”lille ven” og ”store ven”

• Digital dannelse på skoleskemaet på projektdage for alle årgange

Forældresamarbejde

Vi ønsker et godt forældresamarbejde, da det er en særdeles vigtig faktor i elevernes trivsel. Det er vigtigt, at eleverne oplever forældregruppen sammen. Det afhjælper ved eventuelle problemer, at forældre kan kontakte hinanden og indgå i dialog. Derudover er forældre en afgørende faktor for klassens sociale arrangementer og samværsnormer.

Forslag til, hvad forældre konkret kan gøre for at skabe god trivsel for deres barn i skolen:

• Støtte barnet i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Det er en styrke for barnet, og det mindsker risikoen for, at nogle børn er meget isolerede

• Spot på ”usynlige” kammerater i barnets klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.

• Tilskynd barnet at fortælle, hvis det ser noget, der kunne være mobning – det er ikke at sladre, men tværtimod ansvarsbevidsthed

• Giv klassekammeraters invitationer til børnefødselsdage høj prioritet. Det udtrykker respekt for fødselaren

• Prioriter samvær med de andre forældre i klassen, det smitter af på børnene

• Tal kun positivt om klassekammeraterne og deres forældre. Det modsatte forstyrrer netværksopbygningen og påvirker hele klassens tolerancekultur

• Støt lærere og pædagoger - de prioriterer det sociale liv og har brug for opbakning.