Biblioteket på Højby Skole er ikke kun for skolens elever, men også for byens borgere. Her kommer højbyboerne og låner bøger, læser avis, deltager i arrangementer mv., samtidig med at eleverne færdes i biblioteket.
Udover at være hjemsted for samlingen af skøn- og faglitteratur er biblioteket også et hyggeligt rum, hvor eleverne kan komme og låne brætspil, læse ugens “Børneavisen”, lave stille gruppearbejde på den lille hems eller få sig en sludder med bibliotekaren. Biblioteket er fysisk placeret midt på skolen, så alle elever på mellemtrinnet og i indskolingen har deres naturlige og daglige gang her.
Skolebiblioteket er bemandet i de fleste af elevernes timer på skolen.
Se hjemmesiden for folkebiblioteket Højby Bibliotek her.