Om de nationale test
Målet med de nationale test er at styrke evalueringskulturen i folkeskolen og at have et ensartet værktøj, der – ligesom folkeskolens prøver – kan evaluere på tværs af landet.
De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. Ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, og fire test kan tages på frivillig basis. Testene kan give lærere og forældre et indblik i den enkelte elevs faglige niveau inden for de områder af fagene, der testes i.
Testene er digitale og selvrettende, og det betyder, at testsystemet beregner elevens resultat. Desuden er testene adaptive og tilpasser sig derfor elevens faglige niveau undervejs i testforløbet.
Vi har udviklet vejledningsmateriale til lærere, elever, forældre, skoleledere og kommuner. I vejledningerne kan man læse meget mere om de nationale test og finde inspiration og vejledning til forberedelse af testene samt anvendelse af testresultaterne. Se vejledningerne her.
Til de forældre, hvis barn for første gang skal tage en national test, har vi udarbejdet et forældrebrev med information om testen. Se forældrebrevet her (pdf).
Kilde: UVM