Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Højby Skole

På Højby Skole har vi ambitioner på vores elevers vegne. Vores opgave er at skabe de bedste vilkår for deres trivsel, læring og udvikling, så de bliver livsduelige børn og unge med mod på at gå ud i verden og deltage i samfundet omkring dem.

Vi tror på, at alle vil og gør deres bedste ud fra de forudsætninger, man har. Hos os er der plads til at være forskellige, og vi afspejler det samfund, der omgiver os. Vi bevidstgør vores elever om egne og samfundets værdier og normsæt samt åbner deres øje for andre kulturer. Det anser vi som en styrke og en gave til vores elever, der i løbet af skoletiden lærer, at verden er større end dem selv og deres egen familie. 

På Højby Skole er der plads til trivsel, læring og udvikling i vores fantastiske rammer inde, ude og i lokalsamfundet. Vi tror på, at gode fællesskaber er grundlag for trivsel, som går hånd i hånd med læring. Derfor er både det nære klassefællesskab og fællesskaber på tværs af klassetrin vigtige på Højby Skole. Vi er alle – elever, medarbejdere og forældre - en del af vores forpligtende fællesskab, der består af individets ansvar for fællesskabet og fællesskabets ansvar for individet. Både undervisning, vores omgang med hinanden, dialog og samarbejdet mellem skole og hjem bygger derfor på gensidig tillid, tryghed og respekt. Det skaber rum til den personlige, sociale og faglige udvikling hos vores elever. 

Her på vores hjemmeside kan du læse meget mere om, hvordan vi indretter vores skole og om vores værdier. 

Overvejer I, om Højby Skole skal være jeres skole, så kontakt os gerne med henblik på en snak og kom forbi til en rundvisning , hvor I kan mærke stemningen og se vores dejlige skole.

Venlig hilsen 

Pia Smiszek Nielsen, skoleleder, Anders Mikkelsen, souschef og Connie Marcussen, afdelingsleder

Elever fra Højby Skole går tur