SFO1 er for alle børn fra 0. til 3. klasse.
Vi har basislokaler i Vesthuset, som også er vores indskolingshus, men vi benytter også skolens øvrige faciliteter.
SFOen er funktionsopdelt, så vi har daglige faste aktivitetstilbud i forskellige værksteder.
Hver dag har vores kreative værksted åbent. Her er der mulighed for at sy, male, tegne, lave smykker klippe og klistre.
Skolens Idrætshal benyttes dagligt til boldspil eller forskellige lege og bevægelsesaktiviteter.
I Vesthuset har vi skabt rammer, så børnene har mulighed for at lege med sine venner, spille spil, tegne eller slappe af med sine venner ovenpå en lærerig skoledag.
Udendørs er der ligeledes rig mulighed for at spille lege i små eller større grupper, spille bold, gynge eller andet fysisk udfoldelse.
Pædagogisk arbejder vi på at tilgodese børnenes alsidige og personlige udvikling og vi er i gang med at revidere vores læreplaner, så de lever op til kommunens krav.
Personale
Det pædagogiske personale er tilknyttet undervisningen i skoledelen, og er ansvarlig for den understøttende undervisning i klasserne. Dermed er pædagogerne den gennemgående rød tråd gennem skoledagen og fritiden.
Praktisk information
Åbningstider - SFO1
SFO1 har åbent fra eleverne har fri fra skole og til kl. 16.45.
Morgenfritter
Vores morgenfritter er åbent fra kl. 6.30 til 8.
Vi har ikke mulighed for at tilbyde morgenmad, men børnene må gerne selv medbringe lidt mad.
Har du spørgsmål, så kontakt lederen af SFOen Connie Marcussen eller skolens kontor.
Vi glæder os til at se dig.